|
3. Ved du at præge dem? |
|||
|
|
At præge dem, at hugge dem eller på anden måde bearbejde dem, så de kan bruges i mange år. Oprindeligt prægede, printede man runer på små træstykker og birkebarkstrimler, hvis meddelelsen kun skulle bruges i kort tid; hvis den skulle holde i længere tid prægede man på ben, metal eller sten. |
| Når man hugger en sten, bruger man
prægeværktøj: hammer, mejsel eller lignende - spidshammeren, også kaldet
pighammeren, kender vi tilbage fra 11-1200-tallet. I nyere tid har mange valgt
at give disse redskaber navn. Pelles pighammer hedder for eksempel 'Ratatosk',
smeden man får værktøjet fra giver dem navnene.
I gammel tid prægede man runerne uden at følge nogen bestemt læse-/skriveretning. Først efter kristendommens ankomst skrev man runetrne fra venstre mod højre og nedefra og op. Og det giver en god nøgle, når det gælder en runestens alder -: i hvilken retning har runemesteren anbragt sine tegn? |
|
|
|
Når man i gammel tid prægede mere bestandige runer, havde det magiske grunde. Våben, redskaber og lignende, eller en af de mange af runeprægede kirkeklokker alle i metal, prægede man for at skaffe dem kraft og bestemt formulerede egenskaber. Sten prægede man mest for nogen - ofte en afdød - som man ville mindes og ville have andre inde i eftertiden til at læse. Det gjorde man så godt og grundigt, at runologi den dag i dag regnes for en seriøs videnskab. |
