Her tales om runernes brug, ikke kun i magi, men også i dagligdagen, og når man skaber dem.

I dagligdagen skriver man dansk (eller sit andet nordiske, germanske modersmål), mens de fleste Goder og Gytjaer (eller Gydjaer), altså Asatro lærere og lærerinder, ved de årlige blot, offerfester, bruger både oldnordisk og mere moderne sprog.

Man behøver ikke en doktorgrad i oldnordisk, men at man har sat sig ind i sproget regnes for naturligt. Det lyder tørt, men viser sig ofte ganske sjovt og spændende, og lidt efter lidt forstår man det gamle nordiske sprog, især når man har nogle runesten, som man vil læse -:

Så begynd med det. Find nogle sten du ønsker at forstå teksten på, så vil du ret hurtigt lære de mest enkle regler for oldnordisk sprogbrug. 

Dermed vil du kunne råde runer og skabe dine egne rune-talismaner, du vil vide, hvad der står på dem, og hvad de skal bruges til.

Her står 'råde' for at rådføre sig med dem. Altså at lede og blive ledt af runerne.

Den romerske historieskriver Tacitus, der beskriver germanernes livsstil i det første århundrede, har set nordboerne gøre brug af skrevne tegn ved de lodkastninger, han beskriver (her ved videnskaben ikke, om hans ord signum betyder tegn i al almindelighed, eller om det drejede sig om egentlige runer).

Men man ved, at de lod sig råde og vejlede af det, de så i tegnene, men hvad de så, ved man ikke!