Enhver, der arbejder med runer, kender 16-futhorken. Den danner jo grundlaget for hele læren omkring runerne, og når man rister runer, bruger man kun futhorken. Nu står det altså som en helt klar forudsætning, at man ved, hvad man har med at gøre.

Tag en pind på størrelse med og af form som en blyant. Slå et søm ind for enden af pinden, således at cirka 1 ½ centimeter stikker ud. Fil nu hovedet af sømmet, og du har en griffel. Brug gerne bøgetræ, egetræ eller hassel, men ikke et blødt træ som hyld.

Skriv nu dine runer på en træspån eller et stykke træ, skriv på tværs af årerne. Hvis du skriver med årerne i træet, bliver det svært at læse, hvad du skriver og at styre griflen.  

Træspån og mindre flade træstykker kan let skæres til. Og også selv om du bor i en by, ligger der træ, du kan skrive på nær ved hånden.

At man kalder en rune for et bogstav, ligger jo i, at man brugte hårdt træ, nemlig bøg = "bog", til at tegne stavenes runer med, og man "staver" stadig sprogets navne og ord. Thi alle runer består af en stor "hovedstav", i regel den lodrette, og af "bistave": de skrå streger, som danner bogstavet = tegnet.