|
|
Det ses endnu ej, dog dagene længes: lyset kommer. Alle sidder helst inden døre og gør husflid: snitter, knytter, spinder, strikker gaver: praktiske ting. Ja, flittige hænder holder sig produktive, mens sultne maver tærer på lagrene. Lidt kan vi jage og fiske, og med juledagene kommer tiden til fest: nu spises julegris, nu fødes forårsjævndøgns-børnene. Lysets søn, Vali, fødes af jord, mor Rani, med Odin til far. Vali hævner Balder, den skønne. Just født, uvasket og uredt, får Vali mørkemanden Høder ned med nakken. Så vi glædes, nu kommer lyse Balder igen. Nu fortæller vi saga og sagn - nu synger vi sange og kvad. Vi mindes dem før, drømmer om dem efter. Vi leger alle de små julelege, som giver sammenhold og fællesskab.
Nytårstorsken troede ikke, at
dag nu længes, det ses dog efter en uge, på skyggen fra træet det
stedsegrønne. Børnenes tid, sprogets og slægtens id og flid. Julefesten:
varm, stor, skøn og blid.
|
