RUNEBOGEN

De 8 højtider

Første Høst - Mark (1. August)

Nu kommer høst, manden med leen går i marken. Om natten holder lumske Loke og hans hustru Sigyn fest - nogle kalder det Lamas, men om dagen fester Alfader Odin og hans fine frue, Frigg.

Alt for længe sad byggen på strå, tungt vil det falde, som ikke kan stå, som falde må. Nu skal der knokles, marken skal mejes, og høet skal høstes, indtil det går hjemad med det allersidste læs. - 

Kvæget flokkes fedt i marken, kvinderne bugner, og ved det sidste læs festes der. Nu bages der brød af det nye korn, der lægges neg til fuglene, og høstfolkene kører rundt og byder op, høstgildet indleder efterårets og julens ædegilder. Den gule mark mejes ned, dødens umådelige kræfter svinger, til ættens fremme.

Mjødens berusende grundsubstans, bygkernen, høstes, nu skal der brygges, snart skal der fuldes. Der skal vurderes: et godt eller ondt år? Fulde kornkamre eller mager høst. Sikker vinter forude, eller fare på færde?

Varmen steger!
:Varmen steger!

Til segl!
Vi skal i marken.
Kornet venter!
:Kornet venter!

KæmpeKræfter buldrer:
Hug om! - Hug om!
Kom tag mig!
:Kom tag mig!

Fe blev væk.
Urr blev væk.
Thurs skal hvisle i luften:
Nu står vi i Thurs.
Kom Luft!
:Kom luft!

Til segl!
:Til segl!

Thurs skal hvisle i luften:
Hug om! - Hug om!
Arbejdet venter!
:Arbejdet venter!

Thurs. Th-runen i Syd-Vest.  

Thurs - th-runen