Varmen kom, vandene løber, safterne bruser. Vi hvirvler omkring majstangen, så strunk og stiv, smykket med birkeløv. Aftenen før suser Valpurgisnattens troldfolk over høje: forårsfortryllelsen besnærer alle: unge piger, gamle koner, alle mennesker i 'voldermissens vold'.

Majstangen står som jordens akse, peger nøje, hvor polstjernen står i nat. Årets hjul når tilbage til den lyse smukke tid, hvor Balders lokker lokker alt og alle til lykkens smulde vande. Verdenernes kredsløb, majdansens styrke. Ikke den velnærede fulde sommerlykke måske, måske den seje vinters endnu sejere overlevende: dog alle deltager i dansen om stolpen: kloden om solen, solen om solen i mælkevejens centrum ... rundt og rundt.

"Husker du?", som sangen spørger, sangen som siger: "Det var på Frederiksberg, det var i Maj, jeg fik en pige kær, og det var dig, de skønne minder ...". Majkattens, majnattens trylleri.