| RUNEBOGEN | ||
|
SolKommer (21. Marts) |
||
|
|
Ostara kendes nu i Tyskland som et andet ord for påske, på denne dag vender det for alvor med vinteren, nu skal solen komme, og erfaringen viser os, at solen kommer med 'forårsjævndøgnet - som man kalder dagen'. Hjerterne kalder den, snart varmer den hjerterne, jordens hjerte som tør op og giver plads for den pløjende plov. Frøet, ligesom ægget: det trilles, det gemmes. Nogle frø, nogle æg males, bliver til menneskeføde, andre frø og æg skal lægges lunt i kvindens og i jordens indre varme og nyt liv vil springe. Snart vil haren spise sig fed igen, den ses allerede fremme og gnave.
Nu skal trækdyrene igen til at arbejde for deres føde, arden, ploven, skal
trækkes. Glæden ved furen, staven og sæden vil virke i natur-haven: |
|
Isen brydes! Til Arden! Birken står i rakler. Sôl blev væk. Til Arden! Safterne stiger! |
|
|
![]() |
|
|
|
||
|
|
||
|
|
|
|
|
||
|
|
||