 |
- Nej, hverken Pelle eller Per, Britta eller Rasmus og nok heller ikke Stig eller Peter, tror virkelig på, at man i oldfjern fornetid regnede med de 12 gudeboliger eller dyrekredstegn. Men nu om dage regner man med dem, og her kommer de, versificeret ud fra den version man kan finde nedfældet i "Grimnirsmahl" og ud fra den levende, mytologiske tradition af i dag. - Omtal guderne og gudefortællingerne i NUTID ikke i FORTID. - Stig Agermose startede al denne snak om en oldnordisk stjernetydning en gang i slutningen af 1970´erne i bladet "Det ukendte" (5. årgang nummer 1, januar/februar 1983) skrev han blandt andet under overskriften "Stjernetydning i den nordiske oldtid" (ibid. p. 38 og 40): |
|
|
"Stjernetydningen var - som hos andre folkeslag - først og fremmest
knyttet til Solen og Månen (gudinden Sunna og guden Mani) samt til de fem
kendte planeter og dermed hovedguder: Tyr, Odin, Thor, Freyja og Loke
..." |
|
"Kristendommen for i
øvrigt hårdt frem mod "oldtidens sværmeri og overtro". I gamle
kirkelove er "udeliggen" forbudt, hvormed sandsynligvis menes
sandsigen ud fra stjernerne. |
|
|
Stig Agermose |
Og vi kan supplere med den romerske retoriker Claudius Aalian; der i det andet århundrede skriver: "Disse Barbarer paastaae, at der ere Guder til, og at de bære Omsorg for Menneskene, samt at de tilkjendegive kommende Begivenheder, for en stor Deel ved Nattevaagen og ved Stjernernes Löb eller Aabenbarelser."" |
