RUNEBOGEN

De Tolv Nordiske Gudeboliger

Gudeboligerne findes beskrevet i
"Den Ældre Edda": "Grimnirs Mål" II sang vers 4-17

Klik for eksempel her

De 12 gudeboliger

Bolig Hersker

Gladhjem

Hroptn

Trymhjem

Skade

Bredeblik

Balder

Himmelbjerg

Heimdal

Folkvang

Freya

Glitnir

Forsete

Noatun

Njord

Videland

Vidar

Taksdale

Ull

Alfhjem

Frey
Valaskjalf Vale
Synkebæk Saga

 

- Nej, hverken Pelle eller Per, Britta eller Rasmus og nok heller ikke Stig eller Peter, tror virkelig på, at man i oldfjern fornetid regnede med de 12 gudeboliger eller dyrekredstegn. Men nu om dage regner man med dem, og her kommer de, versificeret ud fra den version man kan finde nedfældet i "Grimnirsmahl" og ud fra den levende, mytologiske tradition af i dag. - Omtal guderne og gudefortællingerne i NUTID ikke i FORTID. - 

Stig Agermose startede al denne snak om en oldnordisk stjernetydning en gang i slutningen af 1970´erne i bladet "Det ukendte" (5. årgang nummer 1, januar/februar 1983) skrev han blandt andet under overskriften "Stjernetydning i den nordiske oldtid" (ibid. p. 38 og 40):

"Stjernetydningen var - som hos andre folkeslag - først og fremmest knyttet til Solen og Månen (gudinden Sunna og guden Mani) samt til de fem kendte planeter og dermed hovedguder: Tyr, Odin, Thor, Freyja og Loke ..."

"Kristendommen for i øvrigt hårdt frem mod "oldtidens sværmeri og overtro". I gamle kirkelove er "udeliggen" forbudt, hvormed sandsynligvis menes sandsigen ud fra stjernerne.
Denne "udeliggen" eller "udesidden", oldnordisk útiseta, omtales således: "útisetar at spåyrja örkaga" (: udesidden for at spørge skæbnen).

Stig Agermose

Og vi kan supplere med den romerske retoriker Claudius Aalian; der i det andet århundrede skriver: "Disse Barbarer paastaae, at der ere Guder til, og at de bære Omsorg for Menneskene, samt at de tilkjendegive kommende Begivenheder, for en stor Deel ved Nattevaagen og ved Stjernernes Löb eller Aabenbarelser.""

For en fuld forståelse af det mytologiske stof i disse remser henvises til gode mytologiske håndbøger, i første omgang vil læseren finde megen hjælp i "Nordens Gudekvad" ("Den Ældre Edda") og i "Snorris Eddasagn" ("Den Yngre Edda"), især i "Skjaldeskabslæren" ! bibliotekerne kan stqdig skaffe:

Gudebolig

Hersker

  Gudebolig Hersker

Gladhjem

Hroptn

 

Noatun

Njord

Trymhjem

Skade

 

Videland

Vidar

Bredeblik

Balder

 

Taksdale

Ull

Himmelbjerg

Heimdal

 

Alfhjem

Frey

Folkvang

Freya

 

Valaskjalf

Vale

Glitnir

Forsete

 

Synkebæk

Saga

Nogle vil måske undres over, at der i de tolv formularer for gudeboligerne (altså for dyrekredsen bruges ikke blot de velkendte oldnordiske bogstavrim, men også de med den fælleseuropæiske middelalderkultur ankomne inde- og enderim. 

Dette hænger sammen med, at vi ikke her præsenterer en død tradition eller en konservativ tradition, som holder sig i live på trods af den moderne tid. Vi præsenterer og repræsenterer en levende tradition, som har taget alt, hvad den kunne bruge, til sig, og som ønsker at vise sig både bedre og mere slagkraftig end de tankeretninger, som den overgår.