Den niende rune: ISS |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
| Runens navn |
Iss |
|
| Runenavnets betydning | Is
- Stivhed - Kulde |
|
| Runens bogstav(er) |
I - E (i sjældne tilfælde Æ) | |
| Runens kompasretning | Nord | |
| Runens varsel og brug | Fastlåste
åndelige situationer - Konservatisme |
|
|
Iss
regnes for den mest brugte af alle runer og for den enkleste. Iss har aldrig
forandret sig, sand mod sin frosne natur. Rimthuserne, frostjætterne, regnes for
de ældste og fæleste af alle trolde. Med Hymir, kendt fra den Ældre Eddas
"Hymir-kvadet", som den værste. Ældst regnes
Aurgelmir, rimtursen,
fra hvis armhuler de første jætteslægter fødtes (Vaftrudnirs Mål vers
33). |
| Iss-runen
betegner den erfaring nordens mennesker har: at kulden stivner alt i naturen med
sit isnende greb. Ikke blot vandet, alt fryses ned. Isen kæmpede stammerne mod
i istiden, efterhånden vandt de sejr med Ken og Sôl. På deres slæder pilede
de langs lige linier over den frosne flade, hvor alt lå hen. En anden måde at
krydse denne stilstand på: Ass, endnu en: Nød. "Stregen" man trækker, "grænsen man sætter", begge udtryk dækker over et stop. Iss betegner et stop. Der hvor man "slår en streg over det" og glemmer alt herom. |
|
Det
tyske ord "eisen" betyder jern, og Iss-runen beskriver også
jernet som det hårde, uforanderlige. Ligesom med vandet der kan befares, når
vejret tillader det, altså når søen synes stille eller ligger frossen,
ligeledes "skal man smede, mens jernet er varmt". Våbengny og rask
dåd hænger således også sammen med Iss-runen, dels som kending for metal,
våben og smykker. Alle disse ting blev fremstillet af smeden, en om ikke hellig
så dog magisk mand, af hvis hånd dagligdagens våben og brugsgenstande og
helligdagenes smykker dukkede frem. At
nogen "er kold som is" betegner denne urørlige følelseskulde, som
altså dels bygger på kulden og det stift umedgørlige, men også på jernet og
dets gennemborende, dræbende evne. Selv om fanatisme og ensporet tænkning ikke
findes særligt meget i Asatru, kan man alligevel kende disse holdninger i
Iss-runen. |
|
Den, der arbejder med runer i skrift eller på sten, opdager hurtigt, at de runer, man bruger mest, også synes de mest enkle og letteste at danne: nemlig Iss, Ass, Nød, Ken og Sôl: Og man må regne med, at de som ændrede Futharken på 24 runer til Futhorken på 16 runer hørte til folk, som i deres dagligdag arbejdede med runer, for denne erfaring opnår man ved runearbejde. |