|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| ´ |
Den ottende rune: NØD |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| ´ |
| Runens navn |
Nød |
|
| Runenavnets betydning | Nød i almindelighed | |
| Runens bogstav(er) |
N | |
| Runens kompasretning | Nord-nordvest | |
| Runens varsel og brug | Bånd
- Fangenet - Behov - Nød - Elendighed |
|
|
Nød-runen
kan genkendes i modsætningen til runen Ass. Man siger, at om den hænger nedad
befinder man sig i svær nød, den går ikke; men når den står opad, går det
godt. For nogle runeristere tegner runen dog et billede på den stav og den skråpind,
man brugte til at gnide gløder frem med, og denne kolde rune har på den måde
et aspekt af ild i sig. Den ild som værner mod nøden og kulden, men også den
kolde glød som kan brænde i lysterne, når: "man føler sig nødt til dette
eller hint", også udtrykket "i nød og lyst" har med denne runes
betydning at gøre, og stammer fra de gamle bålfester, hvor nød blev afværget. |
Nettet angiver altså ikke blot de ydre, men også de indre omstændigheder, "knuden" ("knot" på engelsk, "noeud" på fransk). |
|
|
I
Eddakvadet "Loki-Spliden"
siger Tyr om Frey, at han "løser enhver af lænker" (vers
37), Frey rejser staven og forvandler den negative nød til lystens lir.
Også i Svipdags- Kvadene, i Groas Galder
(vers 10) gælder moderens femte gode tryllesang problemet med at slippe
ud af fangenettets nød: "Løsegalder jeg galer, så lås og
lænker af lemmerne falder." Man
har for længst her i Norden "knækket den nød", som kaldes den
sociale "nød". En yderligere forklaring af disse betydninger i Nød
opstår udfra det gamle oldnordiske ord "naut", som også
betyder "en fælle", "et stykke kvæg", "værdifuld
ejendom", altså sammenfaldende med Fe-runen. Netop af denne rigdom føler mennesker sig "nødsaget" til at opnå mere end blot "nødtørftigt", så man kan "nøde" gæster til at spise mere: Man har altid anset det for fint her i Norden, at "nøde" gæsterne mere end man egentlig havde råd til og de havde behov for, thi ofte bliver maven mæt før øjet. Og dermed får man et problem, for det regnes ikke for pænt at levne, hvis man selv har øst op. Og mange har ædt sig en pukkel til af bare høflighed, man vil jo "nødig" forlade en fest, med den gamle remse: "maden kneb vist med nødningen". |
| Når
man udsættes for nød, bør man tage det som en udfordring. Det hjælper ikke
at anslå opgivende toner og skumle i ensomhed, man må op igen og man må gøre
noget ved det: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde". At undgå nød
og elendighed betyder altså i høj grad at stå klar til at forsvare sig og at
til komme stærkt igen. |
|
| Nød dannede en særlig lyd i oldnordisk. Bogstavets udtale forsvandt foran hårde lyde som K og L. Endnu tidligere kendtes N som et bogstav sammen med G, nemlig en slags "ng" lyd, som tit bruges i gamle oldnordiske ord. Byen "Herning" og navnet "Inge", som jo egentlig dannes af vanafyrsten Freys navn som Ing eller Ingvar den unge. Roden kendes også fra ordet England. Runen bruges ridset i neglen mod gift blandet i mjøden (inklusiv forlokkelse og forførelse). Ridses også ofte i selve drikkebægeret. |
