|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den sjette rune: KEN |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Runens navn |
Ken |
|
| Runenavnets betydning |
Fakkel - Ild - Lys |
|
| Runens bogstav(er) |
K - G (i nogle tilfælde Q - X) | |
| Runens kompasretning | Vest-nordvest | |
| Runens varsel og brug | Lidenskab
- Kærlighedsforhold - Ridderlighed |
|
 |
Denne meget gådefuld rune,
Ken regnes ofte for en god rune og angiver en del
af det, der skal styres. For meget ild, og især utæmmet ild, kan blive til
brand, som må slukkes. Sammen med runen Lagu (vand) danner Ken kærlighedens
rune. Udtrykket "at gå igennem ild og vand" stammer måske herfra. |
|
Ken
kaldes den fakkel, som blusser op af ildkarrets gløder og bryder ud i lys
flamme. Ken,
den fakkel, som for rytteren tænder bålet med til kvæld, et våben mod det mørke,
som nathesten Rimfakse rider frem med. Ken, faklen, ilden, står som rytterens
ypperste rigdom. Det, at den beredne, ene i terrænet, behersker naturkraften ild, adskiller ham fra alle dyrene. Og i ildens lutrende lue flammer den lidenskab hans hjerte blussende brænder med under nattehimlens gyldentgnistrende, mørke, gudevrimlende stjerneskær. |
 |
|
Ken, ilden, og den påpasselighed den indebærer, symboliserer også
ridderligheden og dens kundskab. Ken
bryder vinterens greb. Ken, faklen, som allerede i istiden betegnede menneskets
herredømme over den store rå naturkraft: isbræen. - Ken danner den sidste
rune i første Futhork-familie, og læseren vil have genkendt kendinge for de
foregående runer i teksten her. Ken
"kender" man, man "kan" altså "kunsten", alle
disse anførte ord kommer fra betydningsroden Ken. Det engelske "kin",
som betyder familie og de kommende generationer, stammer også fra dette ord. Ken
angiver endvidere "dem man kender", de som beskyttes af hjemmets
arneild og nyder godt af den varme mad og drikke. "At kende" nogen
danner også, i gammel nordisk sprogbrug, en kending for seksuelt samkvem. Freya
og frugtbarhedsasynierne fremhæves derfor også i denne runes sammenhæng.
Mange af k-ordene for de kvindelige kønsorganer føres tilbage til Ken og
runens to spredte læber, dens "gab", siges også at fremføde næste
runerække. Ken-runen
danner altså afslutningen på den første æt, Freys Æt. Først kom altså
rigdommen,
trækdyret hjælperen, så kom den rå naturkraft som mennesker betvinger, så
kom fortiden og de mørke fjender, som underlægges med hjælp fra Alfader og
hans rune, derfra starter da det vilde ridt, frem gennem mørket til lyset, det
lys Ken spreder. |
|
Rigdommen
udspringer af denne æt, den rigdom man altid takker Frey for. Frey, Gudernes
Fyrste, den mand hvorom ingen kan sige andet end godt, ham alle elsker og
beundrer, på samme vis som alle elsker og begærer hans dejlige søster, Freya. G
findes ikke i "Den Yngre Futhork", men man kan bruge K og G på samme
måde som tidligere Th og D og senere B og P. |
|
|
