Den anden rune: URR

Først når man opnår rigdom, altså den første rune, står man stærk nok til at gå i gang med at tæmme den rå naturkraft som Urr-runen repræsenterer. Nordens umådelige rigdom og fred blev ikke bygget op af svæklinge, men af snarrådige frie mænd og kvinder. Og da Københavner-skolen indenfor atomfysik i perioden frem til 1930'erne formulerede kvantemekanikken, fortsatte man blot en lang nordisk tradition for at anvende rigdommen til at forske og finde alt, man kunne vide om naturen og dens inderste vilde væsen.

Uroksens symbol går helt tilbage til hulemennesket, mennesker blev gode til at bruge redskaber mod den rå vildokses kraft. At nedlægge det fysisk overlegne vilddyr krævede præcision, gode våben og koordineret samarbejde.

Men urkraften bliver også på sin vis dét, mennesket ikke kan underlægge sig. I Fe-runen beskrives det tamme kvæg, som mennesket behersker. I Urr-runen vildtet, det mennesker kan overvinde i kamp, men ikke kan vinde over på sin side med fred. Dette vidste vore vikingeaner ganske vel. Når de brølende gik bersærk sprang de ud i Ur-kraftens vildskab, ikke alle vendte tilbage, mange faldt med ære.

Derfor vort eksempel med Bohr og kvantefysikken, eller Ørsted og elektromagnetismen: det ukendte, utæmmelige naturfænomen, som strategisk tænkning bringer under kontrol eller afskærmer sig fra.  

Populære forestillinger anser fornefædrene fra vikingetiden og senere for at have været ret så overtroiske væsener. Moderne menneske synes, de ved så meget med tidens videnskab, og det gør de også. Urkraften tæmmes stadigt snedigere, og man opgiver nok aldrig drømmen om at få fuldstændig kontrol, og den kontrol, der opnås, gør langsomt rå primitiv råstyrke og naturkraft til en del af menneskenes rigdom. Derfor følger Urr-runen efter Fe-runen.