Den femtende rune: LAGU |
||
| Runens navn |
Lagu |
|
| Runenavnets betydning | Væske |
|
| Runens bogstav(er) |
L | |
| Runens kompasretning | Sydøst | |
| Runens varsel og brug | Alt
flydende - Vand |
|
![]() |
|
Vandvejene udgjorde de nemmeste og hurtigste veje, man kunne bruge, når man ville rundt i verden i vikingetiden. Derfor regnedes vandet, og især det rolige vand, af stor betydning for vore frænder i den tid. |
![]() |
Så stor betydning, at man opkaldte
en rune efter smulde vande "en læk vand", man bruger stadig udtrykket
"en læk vand" om et roligt farvand. I en noget anden betydning taler
man også stadig om, at et kar kan "lække", og man lægger stadig
agurker "i lage". Ordet
kendes også fra ord som "lagune", engelsk "loch", fransk
"lac", som alle steder betyder "sø", "stille vand"
og lignende. |
| Vikingerne
sejlede både for nødvendighedens skyld og som lystsejlere, det vil sige, når
vejret tillod sejlads. Mange sejlere nu om stunder kunne kaldes
"masochist-sejlere", de ynder at fortælle drabelige skipperhistorier
om hårdt vejr, hvor de nærmest lå på skibssiden. Kun en tåbe frygter ikke
havet, vore forfædre kendte værdien af "det stille vand", - somme
bruger stadig udtrykket: "stille brønd har klarest vand".
Fortidens norne Urds brønd, ved Verdenstræets tredje rod, antydes da også i Lagu-runen, brønden hvorfra nornerne henter det viede hvide dugvand til Yggdrasils daglige overrisling. (Som beskrevet i Vålvens Spådom, vers 19). |
![]() |
|
Den
højere indflydelse, den magiske handling "at sprinkle vievand", indgår
i disse betydninger af Lagu-runen. Hvor teksten med Ken-runen nævnte udtrykket
"at gå gennem ild og vand", nævner den her den hellighed, som
Lagu-runen indeholder: ilddåb og vanddåb. |
| På
denne næstsidste plads i den tredive æt, efter at polaksen og polstjernen satte
den himmelske orden med Tyr, efter den sprudlende fødsel i Birks forår, efter
det sandt menneskelige med Man, råder Lagu nu til det rolige liv viet det
højere måls stræben. Trangen til at kende sig selv, til at realisere Havi-Måls
moral i resten af ens levedage, til at lade livets strøm lække eller rinder ud
i den stille sø. |