RUNEBOGEN

Den fjortende rune: MAN

De 16 Runer i Futhorken

Runens navn  

Man

 Man runen
Runenavnets betydning Menneske
Runens bogstav(er) M
Runens kompasretning Øst-sydøst
Runens varsel og brug Mennesker - Væsener - Alt født  

Menneskerunen Manner

 

 

 

  

Man-runen kendes som menneskenes egen rune og livsrunen. Uden mennesket ingen Guder, og uden Guder ingen mennesker. Disse opvejer hinanden, og man bør lade folk have de guder, de vil.  

Ud over tilbedelse af det højere, rummer denne rune også betydninger om menneskets evige stræben opad, efter mere og mere. Menneskets evne til at rette ryggen, at strække ud, at gå i gang med ønsket om at beherske sig selv og sine omgivelser.


Der findes også intuitive, feminine lag i Man-runen, de tre norners tråde, der spindes sammen til én livstråd. - Betydningen afhænger af sammenhængen i ordet, trylleordet.

Omkring kristkirkens oprindelse byttede man rundt på runerne 'Man' og 'Lagu', så runerækken ændredes på dette sted. S.M.S. har valgt at bibeholde den række, kongen, Svend Tveskæg har kendt, for han vandt det største Dannerrige af alle. Englænderne har aldrig kunnet affinde sig med, at han fastholdt asatroen som "en hedning", så de begynder deres kongerække med Knud den Store, Svends søn, som ikke tålte at tabe.

Engang, hvor Knud i Roskilde spillede tavl med sin svoger og tabte, slog han svogeren ihjel i eller snarere ved Domkirken. Svogeren sad som statholder på Sjælland, derfor måtte selv overkongen, Knud den Store betale mandebod til sin søster. Efter denne hidsige handling regnedes kongen ikke for særlig populær på Sjælland, mens han modsat i England altså gjaldt som stamkonge. Den engelske kongerække begynder jo altså med "Carolus Magnus" = Knud den Store.

Man-runen betyder ikke blot "mand", men også "kvinde" og "mennesker", som det kendes fra de engelske ord "woman" og "human". Så Man betegner altså menneskene generelt, deres stamme-aner i fortiden, deres afkom, deres sæd, deres minde, deres sorger og glæder. Man siger, at "Mand er mands gammen" (Havi-Mål, vers 47) af samme grund.  

Hvor Tyr i sit oprindelige dobbeltaspekt (sin "tve-dragt") står som stamfader/-moder til menneskene født gennem Birks kvindelighed, angiver Man altså slægternes lange række frem til os selv.  


Mange rune-forskere forbinder Man-runen med den hos romeren Tacitus omtalte germanske stamgud, Mannuz, stamfaderen kvadkyndige nordboere kender fra skæmtekvadet "Rig-sagnet" i "Den Ældre Edda", som beskriver slægternes opståen.

Andre forbinder runen med Odins to ravne Hugin og Munin (: hukommelse og minde). Her betegner runen altså bevidstheden som det centralt menneskelige.

 

Endelig findes der også henvisningen til "manden i månen", Manu, ham man mindes, hver gang man siger Mandag. Han danner det mandlige modstykke til solgudinden Sunna, som stråler i Sôl-runen.