Den tolvte rune: TYR |
||
Tyr |
|
|
| Runenavnets betydning | Krigsguden Tyr | |
| Runens bogstav(er) |
T | |
| Runens kompasretning | Øst-nordøst | |
| Assynje |
Ejr (Ejr af LægeDomsLejr) | |
| Runens varsel og brug | Kamp
- Krig - Larm - Uro - Retfærd - Retning |
|
![]() |
Da
denne oldgamle rune blev navngivet, regnedes Tyr for største gud i Nordeuropa,
med begge hænder i behold, faktisk som tvekønnet skabergud, med rødder langt
tilbage i tiden til længe før menneskene blev skabt. Som
krigsgud, den der opretholdt landets lov, kender man ham i vikingetiden. |
|
Tyr-runen
råder for kamp og krig mellem mennesker, hvor Thurs og dens bagvedliggende gud,
Thor, repræsenterer kamp og krig mod overnaturlige kræfter og naturens utæmmelige
rå urkraft. |
|
Skriftkloge
og Sagnsikre kender "det runemærkede svaje sværd" ("Den Ældre
Edda": "Skirnirs Færd" (vers 23 og 25)); og sværd, dolke samt
knive mærkes med en eller tre Tyr-runer, som et lille grantræ. Blodet flyder i
Tyrs navn. Også spyd mærkes med Tyr-runer, som de jo ligner. Videnskaben
mener at vide, at Odin kommer til Norden under folkevandringstiden, altså år
400-750, derfra kastes krigsspydet, som indleder kampen, til Alfader Odins ære. Før
dette stod Tyr som gudernes leder på tinge. Men man må huske de enorme områder,
som asatroen blev dyrket i: det strakte sig fra Rusland i øst til Grønland i
vest (Amerika), og fra Tromsø i nord til Varangerne ved Istanbuls hof i syd: så
kommunikationen kunne pletvis fungere, men der kunne gå årtier, før nye
tanker nåede de afsidesliggende egne. |
|
|
På
noget nær samme vis tegner Tyr-runen, som den første rune i den sidste
rune-familie, T B M L Y, dig selv, som du nu kender dig, eller - måske ikke kender
dig. Tyr
indleder altså den sidste runefamilie, Tyrs æt. Han garanterer herskab og himmelsk
orden. Denne pil peger traditionelt på Tyrens øje, og runen sammenlignes også med
selve verdensaksen, Irmingsûl, altså livet træ: Ask Ygradasil. |