RUNEBOGEN

Den tolvte rune: TYR

De 16 Runer i Futhorken

Runens navn  

Tyr

 Tyr runen
Runenavnets betydning Krigsguden Tyr
Runens bogstav(er) T
Runens kompasretning Øst-nordøst
Assynje   Ejr (Ejr af LægeDomsLejr)
Runens varsel og brug Kamp - Krig - Larm - Uro -
Retfærd - Retning

Retfærdighedsrunen Tyr

 

Da denne oldgamle rune blev navngivet, regnedes Tyr for største gud i Nordeuropa, med begge hænder i behold, faktisk som tvekønnet skabergud, med rødder langt tilbage i tiden til længe før menneskene blev skabt.

Som krigsgud, den der opretholdt landets lov, kender man ham i vikingetiden.


Tyr stammer, som det fremgår af eddakvadet om Hymir, altså helt tilbage fra denne oldjætte. Tyr har givet navne til mange byer og steder, for eksempel i Danmark: Thisted, Tisvilde og Tirstrup. Tirsdag, det engelske Thursday, betyder Tyrs dag, som sådan repræsenterer han planeten Mars.

Tyr-runen råder for kamp og krig mellem mennesker, hvor Thurs og dens bagvedliggende gud, Thor, repræsenterer kamp og krig mod overnaturlige kræfter og naturens utæmmelige rå urkraft.  

Skriftkloge og Sagnsikre kender "det runemærkede svaje sværd" ("Den Ældre Edda": "Skirnirs Færd" (vers 23 og 25)); og sværd, dolke samt knive mærkes med en eller tre Tyr-runer, som et lille grantræ. Blodet flyder i Tyrs navn. Også spyd mærkes med Tyr-runer, som de jo ligner.

Videnskaben mener at vide, at Odin kommer til Norden under folkevandringstiden, altså år 400-750, derfra kastes krigsspydet, som indleder kampen, til Alfader Odins ære.  

Før dette stod Tyr som gudernes leder på tinge. Men man må huske de enorme områder, som asatroen blev dyrket i: det strakte sig fra Rusland i øst til Grønland i vest (Amerika), og fra Tromsø i nord til Varangerne ved Istanbuls hof i syd: så kommunikationen kunne pletvis fungere, men der kunne gå årtier, før nye tanker nåede de afsidesliggende egne.  


Altså taler man ikke om en enhedsreligion indenfor Asatru, men om individuelle opfattelser, som byggede på den enkelte storbondes kundskab. Ligeledes fortolkninger fra skjaldekvad, både gamle og nye: tidens nyheds- og underholdningsmedier.

På noget nær samme vis tegner Tyr-runen, som den første rune i den sidste rune-familie, T B M L Y, dig selv, som du nu kender dig, eller - måske ikke kender dig.

Tyr indleder altså den sidste runefamilie, Tyrs æt. Han garanterer herskab og himmelsk orden. Denne pil peger traditionelt på Tyrens øje, og runen sammenlignes også med selve verdensaksen, Irmingsûl, altså livet træ: Ask Ygradasil.

Selve ordet stammer fra det oldnordiske "tiwar", flertal for gud, et ord som igen kommer af det indo­europæiske "déiuo-s", gud, den himmelske, udfra ordet "dei-" at stråle, at skinne.

Udtryk i vore sprog for gud, for det strålende, stammer alle tilbage til denne dobbelt­gud, denne pilespidsens, spydets balanceakt, som siden bindingen af Fenrisulven har haft den slagside, at kun Tyrs ene egenskab, hans mandigheds mod og opofrelse står tilbage.